psykoterapi i Gentofte/Hellerup/Charlottenlund samt online
Book tid
psykoterapi i Gentofte/Hellerup/Charlottenlund samt online

Er der sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og tilknytningsmønster?

Omkring halvdelen af den danske befolkning har mere end et CV og et sæt faglige kompetencer med på jobbet. Under huden følger mangel på følelsesmæssige kompetencer med. De skyldes følelsesmæssig regulering i barndommen eller det, vi også kalder ens tilknytningsmønster. Det påvirker ikke kun ens karriere og virksomhedens omdømme men selvfølgelig først og fremmest trivslen i privatlivet.

I den her blog gennemgås tilknytningstyperne i en vejledende light-version, og til sidst gives nogle basistips til, hvordan du kan tage de første skridt hen mod at regulere dig selv følelsesmæssigt, og hvordan en arbejdsplads kan samarbejde om at skabe psykologisk tryghed, selvom det oprindelige tilknytningsmønster ikke var trygt. Der rundes af med nogle ord om den lovpligtige ESG.

Pioneren indenfor at systematisere og beskrive fire grundlæggende tilknytningsmønstre tillægges psykiater John Bowlby (1907-1990). Der er ét trygt og tre utrygge.

Tryg tilknytning?

Tryg tilknytning betyder, at man har tillid til nære relationer og til sig selv. Måske er man bevidst eller ubevidst kompetent i forhold til at kunne identificere og udtrykke følelser, berolige sig selv og søge støtte ved behov med en klar forventning om at blive set og mødt. Det har man lært af sine omsorgspersoner i sin barndom.

Adfærd på arbejdspladsen:

  • Giver og modtager feedback konstruktivt uden at tage det personligt
  • Deler viden og støtter kolleger, uden at føle sig truet

Typisk psykisk trivsel:

  • Lav risiko for psykiske lidelser som stress og udbrændthed
  • Evner at følelsesregulere og konflikthåndtere

Utryg-undvigende tilknytning?

Utryg-undvigende tilknytning handler om, at følelsesmæssig nærhed undgås og at være overdrevet selvstændig. Det er indlært at undertrykke sine følelser og skulle klare sig selv. Det kaldes også overregulering. Overregulering betyder, at følelserne holdes nede, fx trækker man sig som voksen i konfliktsituationer i stedet for at konfrontere problemet. Man kan også opleve sig overvældet, når nogen viser følelser. Det er en naturlig afspejling af den måde, man har lært af sine omsorgspersoner at være i verden på.

Adfærd på arbejdspladsen:

  • Afviser hjælp eller støtte, selv når det er nødvendigt
  • Kan virke følelsesmæssigt distanceret, især i teams eller ved konflikter

Typiske psykiske lidelser:

  • Øget risiko for at udvikle social angst, ensomhed og depression
  • Arbejdsnarkomani

Utryg-ambivalent tilknytning?

Utryg-ambivalent tilknytning viser sig i, man har stærkt behov for nærvær men lav tillid til, at andre vil være der for en. Det er en følge af, at ens omsorgspersoner har leget følelsesmæssig titte-bøh. Så var de der for dig, så var de der ikke. Det viser sig fx som underegulering, hvilket vil sige følelser kan opleves overvældende, og man kan opfattes som humørsvingende. Det er ”normalt”, at man truer med at forlade en relation som test, fordi man reagerer på, at relationen ikke er tilgængelig.

Adfærd på arbejdspladsen:

  • Søger konstant bekræftelse og tryghed fra ledere og kolleger
  • Overreagerer på kritik eller manglende anerkendelse

Typiske psykiske lidelser:

  • Øget risiko især for generaliseret angst
  • Stress-relaterede lidelser pga. usikker ledelse eller uforudsigelighed
  • Tendens til lavt selvværd og afhængighedsproblematikker

Desorganiseret tilknytning?

Desorganiseret tilknytning er ofte forbundet med traumer eller svigt, så man udviser både søgende og undgående adfærd. Dukker der ikke en kompenserende voksen op i ens barndom, er man overladt til at træde ind i voksenlivet med en adfærd, som flakser mellem over- og underegulering. Eller sagt på en anden måde, fx kan man godt bede om hjælp men bliver vred, når den gives. Ens reaktioner er uforudsigelige eller ekstreme. Man stoler hverken på egne følelser eller andres intentioner.

Adfærd på arbejdspladsen:

  • Uforudsigelig adfærd, fx skifter mellem at være meget engageret og pludselig trække sig
  • Reagerer voldsomt på autoritet eller kritik, ofte med vrede eller tilbagetrækning
  • Har svært ved at skabe tillid, både til kolleger og ledelse

Typiske psykiske lidelser:

  • Højrisiko for personlighedsforstyrrelser såsom borderline
  • Kan opleve posttraumatisk stress (PTSD)
  • Selvskade i bred forstand

And i ællingerne?

Men sådan behøver det ikke at fortsætte. Selvom der måske alligevel altid vil være lidt and i ællingerne, så kan man arbejde med sine mønstre. Er du ællingen i et dysfunktionelt fællesskab, bliver du enten hakket ihjel (altså ikke bogstaveligt) eller lige så ondskabsfuld, som dem du er sammen med, eller du kan som voksen løbe væk. Flugtstrategien er sådan set udmærket, hvis det, du løber henimod, er at blive bevidst om egne reaktionsmønstre og følelser i pressede situationer og et behov for at skabe noget, der er psykisk bæredygtigt for dig i dit liv. Her er nogle basistips:

Fx kan du skrive dagbog over dine oplevelser i kombination med psykoterapi og/eller supervision. Hvordan reagerer du, når du føler dig afvist eller presset? Søger du trøst, eller trækker du dig? Har du svært ved at stole på andre eller dig selv? Hvordan finder du ud af, hvordan du føler, hvad du føler? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med det?

Et andet tip er at bruge milde vejrtrækningsøvelser til at regulere og berolige dit nervesystem. Et tredje er at øve dig i at være omsorgsfuld overfor dig selv i alle henseender i hverdagen. Små skridt ift. mad, søvn, personlig pleje, sociale relationer osv. Et fjerde tip er at lade de farverige og intense relationer fade ud til fordel for nogle lidt mere umiddelbart kedelige nogle. De kedelige er dem, som respekterer dine grænser og er åbne for følelsesmæssig dialog. Det er dem, hvor du oplever, du trygt kan sætte ord på dine behov og bliver mødt og set. Gradvist kan de tiltagende støtte dig i din proces med at “omskrive” gamle tilknytningsmønstre, mens du skaber nye forbindelser i din hjerne.

Moden ledelse?

Har du eller er du ansat i en virksomhed med en moden og dygtig ledelse, kan I  fremme hinandens følelsesmæssige regulering gennem regelmæssige refleksion, fx en gang om ugen med mødepligt, hvor der er en ikke-inhouse supervisor tilstede, så der sikres en feedbackkultur uden sandwichfeedback, og hvor psykologisk tryghed prioriteres med det for øje i første ombæring at skabe bedre arbejdsfællesskaber med færre sygedage og opsigelser. Det skulle også gerne give bedre bundlinje.

Det handler ikke om at sende nogle på et kursus eller få en foredragsholder ind og tro, at så er den ged barberet. Og tro mig, den strategi har jeg set på flere arbejdspladser. Og fx en chef, som sukker med et skuldertræk: ”Jamen, sådan er kulturen her.” Og måske kommanderer: ”Nu skal vi altså have tillid til hinanden!” Ja, så har du et ekstra bevis på en følelsesmæssig umoden leder. Om det er kategori 2, 3 eller 4 i tilknytningsmønstrene, det er sådan set underordnet. Jeg anbefaler en jobagent, som hedder: ”Se at komme væk!” Og søg hen mod en arbejdsplads og fællesskaber, som anerkender fejl som læringsmuligheder, og hvor man tør udtrykke sig uden frygt for latterliggørelse eller sanktioner eller skuldertræk. Bliver du mødt? Så bliv. Bliver du ikke mødt: Afsted!

Kort sagt er følelsesmæssig regulering og viden om dine og andres tilknytningsmønstre ikke blot en “blød” kompetence. Det er en strategisk ressource, som forvandler trivsel til bedre resultater og et godt omdømme.

ESG

Til sidst et par ord om s’et i ESG (Environmental, Social, Governance). Det handler også om psykisk arbejdsmiljø. Mange arbejdspladser har politikker for stressforebyggelse, trivselsmålinger, psykisk APV, whistleblowerordning, sygefravær og work-life balance. Men når vi nu ved, at det mere er reglen end undtagelsen, at en medarbejder eller/og en leder har et utrygt tilknytningsmønster, føler disse sig ikke set og mødt, når der følges op på dataindsamlingerne.  

Min tekst er baseret på viden om bl.a.:

Del dette indlæg:

Måske er du også interesseret i at læse:

Scroll to Top

Book en uforpligtende 30-minutters samtale