psykoterapi for kvinder

Online pårørendeterapi, psykoedukation, coaching
& individuel psykoterapi til veluddannede kvinder

Er du i en svær relation? Til dig selv eller en du kender? Kan du genkende indre og ydre kaos, stressnedbrud og måske angst?
I et forløb hos mig vil du gennem udviklende samtaler opdage nye perspektiver på din situation, styrke din selvtillid og dit selvværd.
Indledningsvist taler vi om, hvad du ønsker at nå i mål med gennem terapien, og på hvilke måder du ønsker at arbejde frem mod det.

Samtalegruppe for pårørende

Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej, er for dig, som er pårørende til en misbruger af fx alkohol, som i en periode kan se sig selv i et ugentligt fortroligt rum med ligesindede. Her spejler vi os i hinanden på dannet vis og hjælper hinanden til at stå stærkt i os selv.

Individuel terapi

I et forløb hos mig vil du gennem udviklende samtaler opdage nye perspektiver på din situation, styrke din selvtillid og dit selvværd. Det er afgørende, vi arbejder med det, som giver mening for dig. Det afstemmer vi undervejs, hver gang vi mødes.

Terapiformer

Som psykoterapeut, coach og supervisor er det min erfaring, mine klienter får de bedste resultater, når vi kombinerer systemisk terapi, kognitiv terapi og neurolingvistisk programmering.
Her kan du læse mere og generelt om de forskellige tilgange.

Hvad kan du forvente?

Det er en delikat sag at vælge psykoterapeut. Du er i en sårbar situation og har brug for at føle dig set og mødt og lære noget om dig selv i hver session, som gør, du efterhånden føler, tænker og handler på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til det livsindhold, du ønsker mere af.

Måske er du fuldt ud erkendt om relationen til en eller flere personer, hvor du nogle dage er tryg og andre utryg. En aftale er ikke en aftale. Ord og handling stemmer ikke overens. Drama og kaos præger mere end trygt samarbejde med hjerte, fred og ro. Det vil du have mere af i dit liv, men du kæmper med næb og klør, græder og måske ved du ikke helt selv, hvem du længere er? Det er en desværre en helt naturlig del af en dysfunktionel relation, at det påvirker ens identitet. Hvem vil jeg hellere være? Hvordan finder jeg hjem til mig selv?

Når vi ses, er det vigtigt for mig, du oplever varme, nærhed og stabilitet. Mit dna er kodet med en dysfunktionel opvækst, så jeg ved personligt og professionelt, hvad det vil sige at komme fra en utryg og ambivalent tilknytning i relationer til en tryggere og mere glædesfyldt tilstedeværelse med sig selv. Hver vej er unik. Også din.

psykoterapeut Kirsten Poulsdatter

Book en uforpligtende samtale

Den uforpligtende samtale vil handle om dig, grunden til du henvender dig og nogle formuleringer om, hvad du ønsker at arbejde med og have ud af terapien, coachingen og supervisionen eller gruppen. Hvad har du eventuelt af erfaring fra tidligere forløb? Hvad forventer vi af hinanden i sessionerne, herunder dit eget engagement for at opnå de ønskede resultater, indsigter og værktøjer til nye handlemuligheder for dig i dit liv? Det kan fx være at skrive dagbog, bruge affirmationer, udfylde skemaer, øve at kommunikere på nye måder og eventuelt en prioritering af, hvad du vil arbejde med, hvis tid eller økonomi sætter begrænsninger. Den uforpligende samtale er også til, så du kan danne dig et indtryk af mig. Det er vigtigt, du oplever tillid, og jeg for dig er varm, empatisk, engageret og kompetent.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig en stund på din vej.

5/5 (1 Review)
Scroll to Top

Book en uforpligtende 30-minutters samtale