Samtalegruppe

Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej er min gruppe for pårørende til storforbrugere og misbrugere af alkohol, piller og andre stemningsændrende substanser. Gruppen er til, så man kan spejle sig i hinanden og have et fortroligt ugentligt rum til at ventilere og løfte hinanden.

Gruppen er for dig, som i en periode har brug for et fortroligt rum med tre til fem voksne kvinder, som har været eller er pårørende.

Rummet er for dig, der ønsker personlig udvikling, støtte og hep til at stå stærkt med fødderne på jorden og har det i retning af: Mit hjerte siger ja, men min hjerne siger nej

psykoterapi samtalegruppe for pårørende til misbrugere

Programmet for aftenen er: 

  1. Velkommen ved Kirsten. Vi trækker vejret sammen et par gange og lander i rummet. 
  2. Hver kvinde i gruppen får 10 minutter til at tale frit uden afbrydelser fra gruppen. Det kan være ud fra fx Hvordan har jeg haft det siden sidst? Personligt i mine nære relationer, socialt, arbejdsmæssigt? 
  3. Når alle har haft 10 minutter, deler vi, hvad der har berørt, inspireret, og vi spørger ind til hinanden med nysgerrighed på en måde, så vi føler os hørt, forstået og respekteret. 
  4. Tak for i aften ved Kirsten. Vi trækker vejret sammen et par gange. 


Praktisk:
Ingen omtaler udenfor rummet, hvad der bliver sagt, så det kan identificeres, hvem der har sagt det, eller hvem som er med. 

Gruppen mødes hver søndag kl. 16-17:45.

Prisen pr. måned er 400 kroner. Der er ingen økonomisk binding udover den måned, der er betalt for.

Rummet er ikke for dig, der er i alvorlig personlig krise. Book i stedet individuelle sessioner.

Det handler om dig og din trivsel i dit liv.

Scroll to Top

Book en uforpligtende 30-minutters samtale