Når man lever med eller har en tæt relation til en person, der er afhængig af stemningsændrende substanser, opstår der som pårørende en form for tilvænning. Kaos er en del af hverdagen, men man finder en måde at navigere i det. Man lærer, hvornår man skal gå forsigtigt, hvornår man skal tage ansvar for økonomien og husholdningen, og hvordan man bedst undgår konflikter. Pludselig føles det ikke bare som en periode, hvor man tager en for holdet, men det er blevet … helt normalt. En ny normal.

Kan jeg bare gå?

Man kan overbevise sig selv om, at man ikke kan forlade personen pga. økonomi eller noget andet, og det er ens ansvar at holde sammen på det hele, for man er stærk og magter og vil for alt i verden undgå, at drømmene om fremtiden brister. Denne type komfortzone er selvbedrag. Overvej, om du mest oplever relationen som en, der begrænser dig, gang på gang skuffer dig, efterlader dig trist eller giver den dig god energi…? At bryde med en destruktiv komfortzone er bestemt ikke nogen let proces.

Har jeg behov?

Det kræver mod og vilje at tage skridt ud af en usund komfortzone. Det betyder at begynde at give udtryk for sine behov og måske/måske ikke blive mødt, men så kan man selv imødekomme sine behov, sætte grænser og i nogle tilfælde fjerne sig helt. Det er smertefuldt. Men alternativet er en strøm af ubehagelige overraskelser eller genkendeligt kaos, og den næste katastrofe venter lige om næste hjørne.

At forlade en uhensigtsmæssig komfortzone kræver selverkendelse måske om barnet i dig, som ikke blev mødt, og målrettet handling. Spørg dig selv: Er jeg fanget i en cementeret rutine, der føles tryg men i virkeligheden begrænser mig? Undgår jeg ubehag på bekostning af min trivsel? Hvis du var din egen bedste ven, hvilket råd ville din ven give dig?

Styrke til forandring – tal med en professionel

Drastiske ændringer anbefaler jeg ikke. Start med små skridt. Hvis du for eksempel befinder dig i et giftigt arbejdsmiljø eller i en giftig relation, kan du tale med nogen om dine bekymringer, før du tager beslutningen og foretage små handlinger, der bryder med dine vante mønstre, som kan tilføre dig selvtillid og styrke til større forandringer.

Undervejs kan det være helt fornuftigt at fokusere på, hvad du bevæger dig hen imod, fremfor hvad du er på vej væk fra. Hvordan ønsker du, dit liv i stedet skal se ud? Prøv at forestille dig at se dig selv allerede leve det nye liv. Giv dig selv tid til at visualisere det. Se tilbage fra det sted. Hvad gjorde du for at realisere det, du hellere ville? Forandring sker sjældent uden bump på vejen. Der vil være øjeblikke, hvor tvivlen sniger sig ind, eller hvor du måske falder tilbage i gamle mønstre. Det betyder ikke, at du har fejlet. Det er en naturlig del af processen.

Hvad hvis jeg fortsætter, som jeg plejer?

Hvad er langtidseffekterne af at blive i en uhensigtsmæssig komfortzone? De kvinder, jeg har mødt, der allerede har forladt en uhensigtsmæssig komfortzone, beskriver især fortrydelse over at være blevet for længe. Det har haft store omkostninger socialt, karrieremæssigt og ikke mindst psykisk tager det tid at forlige sig med, at tidligere valg, som syntes at være strålende i momentet, har haft alvorlige konsekvenser. Ikke sjældent har der ret tidligt i relationen vist sig en lille rødt flag.

Selvrefleksionsøvelse

Fanget i uhensigtsmæssig komfortzone? Altså at vælge at gøre noget, som gør dig utilpas? Du ved det godt, men du gør det alligevel? Det kunne fx være at spise mange lakridser på en gang, så du får ondt i maven. Hvordan kom du frem til, at det ikke var godt for dig? Hvordan arbejdede du med det? Hvor er du i dag i forhold til dengang? Ændrede du strategi for dig i dit liv?

Måske handler det ikke om et familiemedlem eller din kæreste men handler om dit arbejde. Det vil det næste blogindlæg handle om.

Er du i tvivl, om du er i en uhensigtsmæssig komfortzone, så tøv ikke med at gøre brug af den halve times gratis samtale over ZOOM eller telefon, jeg tilbyder. Klik på book. Jeg glæder mig til at hjælpe dig for en stund på din vej i livet.